Bivirkninger fra prednisolon!

Prednisolon er et godt medikament, men det har en række ubehagelige bivirkninger.
Risikoen afhænger af dosis og især af behandlingslængden. Mens en kortvarig behandling (få uger) kun har få bivirkninger, optræder der altid nogle af nedennævnte bivirkninger ved langtidsbehandling (flere måneder/år). I hvert tilfælde må man derfor nøje overveje, hvad der taler for, og hvad der taler imod at starte en langtidsbehandling. Beslutningen er svær.

Øget appetit
Prednisolon giver øget appetit hos de fleste. Man kan hurtigt tage flere kilo på i vægt, og det er svært at komme af med dem igen. Hold derfor diæt med mange grønsager, lidt fedt og ingen slik.


Ændret udseende
Langtidsbehandling giver ofte rødme og rundhed i ansigtet ("måneansigt") og tyrenakke. Desuden omfordeles kroppens fedtvæv med tyk mave, tynde arme og ben. Musklerne svækkes. Disse bivirkninger svinder helt eller delvist ved behandlingsophør, afhængigt af behandlingens længde.
Sår har svært ved at hele.
Nedsat udskillelse af salt og væskeophobning i kroppen.
Forøget hårvækst i ansigtet hos kvinder.
Blårøde striber på bryst og mave, blå mærker og spontane blødninger i hud og slimhinder, tynd og tør hud, huden vil forblive tynd, når behandlingen ophører.
Bumser. Forværring af eksisterende hudsygdomme. Øget svedtendens.


Psyke
Psyken kan ændre sig, og nogle kan f.eks. have let til tårer.
I enkelte tilfælde tåles behandlingen ikke pga. psykiske bivirkninger.
De fleste føler øget energi, når behandlingen startes, og det kan være svært at falde i søvn. Søvnløshed


Voksealdrende
Betændelseslignende tilstand i knogler med afkalkning og skrumpning (særligt hos børn og unge).
Nogle patienter stopper med at vokse, hvis de får Prednisolon over en lang år-række som børn.


Kalium
For lavt kalium i blodet (svaghed og nedsat muskelkraft, forstyrrelser i hjerterytmen).
For lavt kalium i blodet kan være alvorligt (måske livsfarligt), hvis det er meget lavt. Tal med lægen.


Knogleskørhed
Prednisolon bidrager til afkalkningen af knoglerne. Langtidsbehandling kan give anledning til knoglebrud, især i rygsøjlen, og dette kan give stærke rygsmerter, som varer i nogle uger.
Denne bivirkning forekommer især hos kvinder efter menopausen.
Patienter, som sættes i langtidsbehandling (mere end 6 måneder), Kan dirrekte få Osteporose, som ikke forsvinder igen, men som i nogle tilfælde kan behandles med medicin som "Forsamax", i andre tilfælde, kan denne behandling kun stoppe osteporosen.


Sukkersyge
Prednisolon kan give en sukkersyge tybe 2, der kan altså opstå let sukkersyge, mens behandlingen pågår.
Ved årevis brug af Prednisolon, kan dette bliver en permanent lidelse.
Patient med sukkersyge der får Prednisolon, får øget behovet for sukkersygemedicin, f.eks. skal dosis af insulin øges, og blodsukkeret kan blive sværere at regulere.
Nedsat binyrebarkfunktion med svækket reaktion ved svære skader, infektioner og operationer.

Øjensygdomme
Prednisolon bidrager til udvikling af grå stær. Risikoen afhænger af den samlede mængde Prednisolon, man har fået. Ved nedsat syn, kan man blive opereret.
Hos enkelte personen med disposition til grøn stær, kan dette fremprovokeres af Prednisolon selv efter kort behandling.


Mavesår
Prednisolon i almindelig dosering giver ikke mavesår. Ved lægnere varende brug af Prednisolon, kan dette dog forekomme.

Hvis man samtidigt indtager smertestillende medicin eller gigtmedicin (acetylsalicylsyre og lignende præparater), kan risikoen for mavesår og komplikationer til dette dog øges. Ligeledes kan Prednisolon sløre symptomerne på en komplikation til mavesår.
Samt blødning fra mave-tarm, perforation af tarmen.


Huden
Huden kan blive uren med bumser.
Efter længere tids behandling kan huden blive skør med tilbøjelighed til blå pletter (små hudblødninger) og overfladiske småsår.


Immunforsvaret
Modstandskraften mod infektioner nedsættes.
Irritation i halsen og munden samt metalsmag kan skyldes svamp i mundhulen.


Menustration
Menstruationsforstyrrelser kan ses, som for hyppige perioder, og andre gange udeblivende perioder. Manglende menstruation hos fertile kvinder.



Andet
Åndedrætsbesvær pga. svækket åndedrætsmuskulatur.
Muskelsvaghed og muskelsmerter (myopati)
Hovedpine, kvalme, svimmelhed, appetitmangel, svaghed ekstrem træthed.
Forstyrrelser i stofskiftet.
Der kan desuden ses en stigning i blodtrykket.


"Abstinenser"
Det er vigtigt at vide, at der kan opstå træthed, tristhed, og evt. lette muskel- og ledsmerter, når en langvarig behandling nedtrappes og stoppes. Disse "abstinenser" kan vare et par uger og er ikke tegn på, at man behøver fortsat behandling. For at undgå generende "abstinenser", trapper man langsomt ud af en langtidsbehandling. En få ugers varende behandling kan standses uden nedtrapning.


Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

Øget risiko for blodpropper.
Hævelse af et ben, pludselig åndenød med stærke smerter i brystet, evt. med udstråling til hals eller venstre arm, talebesvær, lammelser, forbigående bevidstløshed. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Demens, hukommelsesbesvær og forvirring.
Forøget varighed af bevidstløsheden hos patienter med malaria i hjernen.
Grøn stær: Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet, efter længerevarende behandling.
Sprængte sener.

I fald nogle af disse bivirkninger optræder, kontakt da omgående lægen.


Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

Svært forhøjet blodglukose med sløret bevidsthed eller bevidstløshed, med eller uden syreforgiftning. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Epileptiske anfald hos patienter med en skjult epilepsi.
Forhøjet tryk i hjernen med svær hovedpine, kramper og bevidstløshed.
Svækkelse af hjertemusklen (cardiomyopathi) med åndenød, trykken for brystet og tendens til væske i kroppen.
Betændelse i bugspytkirtlen med voldsomme mavesmerter og feber.
Kraftig afskalning og afstødning af hud.
Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden, ledsaget af feber.

I fald nogle af disse bivirkninger optræder, kontakt da omgående lægen.